søndag den 11. januar 2015

Varm kakao og en ostemad..

.. og så lige en chokoladeskildpadde. Det er sådan min søndag aften ser ud lige nu.

Jeg har sagt farvel til Rasmus som lige nu burde være i lufthavnen på vej til Korea. Han skal være væk i 2 uger og jeg synes det virker som uendelig lang tid lige nu.

Vi er tilbage i Danmark og bor igen i vores dejlige lille hus i Søsum. Ungerne er ved at blive kørt ind i institution, Rasmus har startet arbejde i Mærsk Drilling i Lyngby og jeg søger job med lys og lygte. Vi prøver at vænne os til det kolde vejr, de mørke morgener og aftener og så er det en evig kamp at få ungerne til at beholde tøjet på. Det lyder måske lidt underligt, men når de er vant til det varme vejr og dermed begrænsede mængder tøj på kroppen så er det lidt svært at overbevise dem om at det er en god ide med bukser, trøje og sokker.

Jeg synes det er lidt svært at være tilbage. Det tager hårdt på mig, men jeg regner med at det er en periode jeg lige skal igennem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar