torsdag den 16. oktober 2014

Nye boller på suppen eller hvad man nu siger ..

Så er det officielt. Vores eventyr i Singapore er snart forbi og vi flytter tilbage til Søsum. 

Det var egentlig meningen at vi skulle blive indtil februar/marts/april, men nu er planen den at Rasmus starter job i Mærsk Drilling i Lyngby 1. Januar. 

Vi håber det kan lade sig gøre at vi rejser lidt før og vi regner derfor med at holde både jul og nytår i Danmark. Så nogen må lige sørge for at det bliver hvid jul!

Med kun to måneder til afrejse kan vi virkeligt mærke presset. Der er nogle ting vi skal nå at opleve, se og købe. Der er allerede skrevet mange lister og lagt omfattende planer. 

Det er lidt med blandede følelser at vi skal rejse. Jeg er slet ikke færdig med Singapore og har store planer om at vende tilbage på et senere tidspunkt. Men samtidig glæder vi os til at komme til Danmark, tættere på familie og venner. 

Jeg forestiller mig at den næste tid kommer til at være præget af rodede tanker, panik-lister, søvnløshed og sommerfugle. 

Og så lige en forespørgsel: Hvis der er nogen der har noget vintertøj (overtøj, bukser, bluser, strømpebukser, kjoler osv.) der passer en pige der er en størrelse 98 eller en dreng størrelse 122 så er vi meget interesserede. Ungernes garderober består af gode grunde udelukkende af korte bukser, kortærmede t-shirts og tynde kjoler. Alt hvad der måske kunne bruges er de begge vokset ud af.  

3 kommentarer:

  1. Ihh, jeg syntes nu det lyder skønt at I snart vender næsen mod Danmark.
    Men lidt sjovt at du skriver om lister og bekymringer i forbindelse med flytningen - nu skal I jo bare "hjem" til det kendte. ...eller I har prøvet det før, men kan godt se det er en stor omvæltning og omstilling.

    Og med det sagt, så tror jeg det passer med at Celia var str. 98 sidste vinter, så vi burde have en del der kan passe. :-)

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christina.
      Tak for din søde kommentar. Jeg skriver et eller flere indlæg om hvilke bekymringer det lige er vi tumler med

      Slet
    2. Og det lyder bare rigtig godt med noget vintertøj - vi kan eventuelt lige tage den over mail.

      Slet