fredag den 6. juni 2014

Alt fejres med slik

Hele tiden slik. Det virker som om det er en selvfølge at alting fejres med slik. Altså til børnene. Sådan var det i hvertfald i Alexanders klasse.

Vi har lige hentet Alexander fra sidste skoledag i K1. Mor synes det er lidt stort at han nu har gået et helt år i heldagsskole og han er bare blevet så god til engelsk. Men lige inden han gik fik alle ungerne stukket noget slik i hånden. Det virkede lidt som en slags eftertanke. 'Hov, de har jo ikke fået slik!'

Vi havde tænkt os at tage ud og spise en is med Alexander og fejre hans sidste skoledag, men efter en stor slikkepind og en relativt stor pose Skittles (som han dog har gemt) falder isen lidt til jorden. Han fik valget mellem slikkepinden han lige havde fået i hånden eller en is med mor og far. Jeg kan godt forstå at han valgte slikkepinden, men det havde nu været hyggeligt at gå ud sammen. Og så blev dagens høst lige toppet af med den pose med slik og lortelegetøj vi fandt i hans taske.

Men det er ikke første gang. Sådan er det ofte! Alexander kommer hjem fra skole med en kæmpe pose med slik, en goodie bag, som han har fået i skolen fordi der er en fra klassen der har haft fødselsdag. Og så har de fået kage samme dag på grund af samme fødselsdag. Men er det ikke lige i overkanten? Jeg synes at de kunne have fejret med lidt slik eller kage i skolen og så var det ligesom slut. Ikke også en slikpose med hjem. Alexander er jo fuldt ud klar over at han har en pose med slik i tasken, så det første han siger når han kommer hjem er om han må få noget slik.

Jeg er ærligt talt lidt træt af det. Slikposerne som bliver delt ud til enhver lejlighed. Til fødselsdage er konceptet at alle selvfølgelig har en gave med til fødselaren, der festes med masser af kage og eventuelt noget fastfood og så sluttes dagen af med at alle gæster tager en goodie bag med hjem med legetøj og slik. For at gentage mig selv, så forstår jeg det altså ikke. Er det ikke nok at der er blevet festet med kage og slik?

Det er ikke fordi jeg ikke vil have at Alexander får slik, men jeg vil gerne give ham et naturligt forhold til det og ikke gøre det til en selvfølge at man fejrer alt med slik!

Drømmer mig lidt tilbage til det danske institutionsliv med sukkerpolitikker (tænk at jeg nogensinde skulle sige det)!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar