onsdag den 28. maj 2014

Foamtastic

Starten er lige gået. Skummet dækker mine arme og ben. Det klistrer og har en syntetisk og sødlig duft. Hvad er det jeg har rodet mig ud i?

Efter kun 30-40 meter ligger Nicky og jeg forrest. Altså foran alle andre i løbet. Det kan da ikke passe. Eller kan det? Vi startede godt nok i den første bølge af løbere der blev sendt afsted, men alligevel? Jeg går ud fra at det kun er indtil de andre får ordentlig fart i benene, så bliver vi hurtigt overhalet.

Jeg deltog i et Fun Run i weekenden. Det blev holdt ude på stranden her på Sentosa og hed 5K Foam Run. Alene navnet! Nå, men altså, her stod vi lørdag morgen, Nicky og jeg. Klar til de fem kilometers løb rundt på stranden. Forhindringsløb rundt på stranden.

Det var super sjovt. Og det viste sig at ca. 90 % af deltagerne valgte at gå ruten istedet for at løbe. Og der var ikke tidstagning. Og så var de fem kilometer lidt optimistisk sat af arrangørerne. Mit gpsur sagde 4.07 km. Men det er jo bare detaljer.

Vores indledningsvise føring viste sig at holde hele løbet. Nicky løb i mål som den første og jeg som den anden. Og der var oven i købet 3-4 minutter til den næste efter mig kom i mål. Der er ingen tvivl om at der er andre i de senere bølger af løbere der blev sendt afsted der løb hurtigere end os, men vi var rigtig godt tilfredse. Og meget våde. Og meget trætte i benene efter at have løbet i sandet.

For at give en god start på løbet var startlinien blevet proppet med skum. Der var en halvanden meter høj mur af skum der strakte sig i hele bredden af startlinien. Så er der lagt op til et godt Fun Run. Herefter var der et godt stykke med løb på asfalt inden anden forhindring som var en masse dæk man skulle hoppe igennem, militærstil. Dette efterfuldt af udspændte snore der skulle kravles under og til sidst en forhindring vi skulle hoppe over. Ingen ben i det.

Så stod den på løb i sand og løb på vand. Tynde skummåtter lagt ud i vandkanten. Det er altså svært og hårdt at løbe på. Jeg klarede de første tre ud af fire. På den fjerde faldt jeg i vandet og skyndte mig op og løb videre. Denne gang direkte over til en kæmpe hoppeborgs-agtig konstruktion fyld med .. Ja, skum!

Tilbage til at løbe i sandet. Mine fødder svuppede i skoene og jeg var drivende våd. Huden klistrede efter skummet som var tørret og den syntetiske duft var uudholdelig. Men det var det sidste stykke. Endnu en hoppeborg, denne gang kun med vand, ventede og til sidst mållinien som var en slags glidebane. Her var der dog ikke sparet på skummet, men heldigvis var der nogen med en vandslange til at skylle ansigtet bagefter.

Trætte, klistrede og glade kunne Nicky og jeg give hinanden en high five, tage vores 'Foam Run Finisher'-klipklappere og finde vores familier.

Glæder mig allerede til næste Fun Run - hvad det end må blive.