Rasmus på arbejde

Så er det også blevet tid for mig (Rasmus) til at komme lidt på banen. Jeg har længe haft lovet Maria at skrive lidt om mit arbejde her i Singapore. Det er jo trods alt det der har fået os til at flytte hertil. Dette er den tekniske forklaring på det jeg laver - skriver senere om hvordan min hverdag er.

Jeg arbejder som structural supervisor for Maersk drilling på et nybyg projekt. Vi er i gang med at bygge tre nye rigge på Keppel Fels, som er en skibsværft her i Singapore.

Det hele er skruet sådan sammen at vi (læs: Maersk Driling) har bedt Keppel om at bygge tre rigge til os. Maersk har så tre kunder (én til hver af riggene) som har bedt Maersk om at bore et hul ude i Nordsøen.

Mit arbejde er så at være på værftet og se på at Keppel bygger riggene. Eller rettere sagt at de bygger dem rigtigt og ordenligt sådan at vi kan møde vores forpligtelser med vores kunder (ude i Nordsøen).

Mit specifikke arbejdsområde er struktur. Det vil mere eller mindre sige alt hvad der har med stål at gøre. Altså skal jeg holde styr på at de rigtige plader bliver sat sammen på den rigtige måde og at man kan dokumentere hele processen. Jeg må ikke lave designændringer så det hele er et spørgsmål om at sørge for at folk følger tegninger og procedurer.

Lidt billeder fra værftet. De to til venstre er af rig nummer 2, det til højre er taget på heli deck'et på den næsten færdige rig nummer 1. Her kan man se de tre ben af riggen som dog ikke har nået deres fulde højde endnu!

 På riggen er der det der hedder fuld sporbarhed. Det vil med andre ord sige at man skal kunne gå hen og pege på enhver given plade på riggen og så skal jeg kunne diske op med materiale certifikat og inspektionsrapport på den plade. Og det gælder alt stål på hele riggen. Dertil skal der sørges for at Keppel (og deres underleverandører) følger de procedurer de skal. Det gør jeg ved at gå runder og monitorere arbejdet. Det gør det også nemmere at holde styr på hvor de forskellige blokke er på ethvert givent tidspunkt.

Når man bygger en rig laver man det i ”bidder”. Man starter med en masse plader som man så skærer til og svejser sammen til noget der hedder paneler. Et panel er mere eller mindre bare en stor plade med nogle små stivere på. Lidt som en væg i et hus. Når man så har nok paneler bliver panelerne samlet til en blok. Blokken kan være i meget forskellig størrelse; de kan være fra et par hundred tons til 3200 ton som er vores største løft. Når blokken er færdig bliver den, med få undtagelser, løftet ned i tørdokken og samlet med de andre blokke. Man svejser simpelthen bare samlingen (stødet) sammen. Når man har samlet nok blokke har man en rig! - Ganske simpelt!

Det er selvfølgelig ikke så lige til fordi der er jo også maskineri, elektricitet, ventilation, rør osv. som også skal fungere. Alle de forskellige fagområder skal så arbejde oveni hinanden for at få riggen til at blive færdig til tiden. Som en lille outsider er der så malerne som desperat forsøger at male riggen mens alle andre arbejder. Dette resultere i at malerne mange gange må male det samme sted igen på grund af afbrændt maling eller lignende.

Vi har snart leverance på den første rig, så det er fantastisk at se riggen fri for stillads, slanger og andet skrammel som ellers har hindret udsynet på vores rig.

Lige lidt facts. Riggen er den største jack-up i verden. Benene bliver 206m høje (og ja jeg skal op i toppen…) og hver side af riggen er næsten på længde med en fodboldbane. Så størrelsen i sig selv giver anledning til en masse stål, og derved også en masse at holde styr på.

Sefies for the WIN!

Da jeg startede var jeg selvsagt lidt nervøs ved at skulle holde styr på det hele, men den daglige gang på yarden og de mange gode kolleger har gjort at jeg nu faktisk har godt styr på det. Jeg lærer selvfølgelig endnu, men det er bestemt blevet bedre! 

Nå men det var en lille bid af hvad jeg så laver hernede. Det er selvfølgelig ikke det hele, så hvis der er nogen der vil vide mere må I jo sige til eller tjekke Maersk Drillings blog om vore lille projekt. Bloggen er i øvrigt skrevet af Martin.

Længe siden sidste liste

Som overskriften siger, så er det ved at være længe siden jeg har skrevet en liste. Så nu kommer der lige to :)

Jeg har tænkt lidt over hvad jeg kommer til at savne ved Singapore når vi engang flytter herfra, og selvfølgelig hvad jeg ikke kommer til at savne.

Jeg kommer til at savne:

Food courts
Hvor fantastisk er det lige at man har et sted hvor man kan spise et måltid for omkring 10 kr. Hvor man kan finde noget for enhver smag om det er kinesisk, indisk, italiensk, amerikansk, indonesisk, japansk og så videre. Hele familien kan finde noget der falder i hver enkelt persons smag. Det er ikke noget jeg kender fra Danmark og helt klart noget jeg kommer til at savne.


Trafikken
Man skulle måske ikke tro det, men jeg kommer nok til at savne trafikken. Specifikt det at det næsten kan være ligemeget hvor dårligt man kører bil eller hvor mange fejl man laver, så er der altid en anden der kører dårligere end dig. Så her er alle stjernebillister.


Expats
Alle er super åbne og man møder nye potentielle venner ALLE steder. Det sker næsten dagligt at jeg giver mit telefonnummer til en jeg lige har mødt i f.eks. supermarkedet, på en cafe, på legepladsen eller på en tankstation. Man er mere eller mindre selv ude om det hvis man føler sig ensom.


Varmen
Sommertøj året rundt. Evigt dejlig vejr. Ja, det regner - og når det regner så regner det rigtig meget! Men det er stadig varmt og regnen generer sjældent. Og så skal der ikke købes vintertøj til ungerne, hue, vanter, vinterstøvler og flyvedragter. Vi klarer os med shorts og t-shirt eller kjoler hele året rundt.


Jeg kommer IKKE til at savne:

Food courts
Totalt kaotisk. Familien skal alle have forskellige retter som skal købes i forskellige boder. Far bliver ved børnene mens mor henter mad til dem. Mor kommer med maden og far starter affodringen. Mor henter mad til sig selv og vender tilbage til far og ungerne. Far henter mad mens mor fortsætter med at give ungerne mad og samtidigt forsøger hun selv at få et par bidder indenbords inden det hele bliver koldt. Far vender tilbage med mad, men nu er ungerne færdige med at spise og er dermed blevet meget urolige og utålmodige og synes ikke det er sjovt at sidde stille mere. Mor prøver at spise det sidste mens hun underholder unger, far kaster den alt for varme mad i hovedet resulterende i brandsår på tungen. Det kan godt være at det smager dejligt og at det er billigt, men lige netop det scenarie kommer jeg ikke til at savne.


Trafikken
Man kan ikke stole på nogen. Det er hovedet under armen når folk vover sig ud i trafikken. Alle mener at de har retten til vejen. Der sejles rundt i banerne og sidespejle og bakspejle er unødvendige da alle har fornemmelsen af at de er alene på vejene. Ikke ligefrem en sjov oplevelse.


Expats
Alle er super åbne og man møder nye potentielle venner ALLE steder. Det sker næsten dagligt at jeg giver mit telefonnummer til en jeg lige har mødt i f.eks. supermarkedet, på en cafe, på legepladsen eller på en tankstation. Det lyder som en gentagelse og det er det sådan set også. Det er både positivt og negativt. Ofte synes jeg at det får mange forhold til at virke overfladiske og forcerede. Jeg savner mine venner. Dem jeg har haft i mange år og som kender mig rigtig godt. Bare fordi vi er i den samme situation i det samme land og tilfældigvis handler ind det samme sted, behøver det ikke betyde at vi har noget til fælles på andre områder i vores liv.


Varmen
Jeg sveder - ALTID. Man vænner sig til det, men engang imellem bliver det bare for meget. Nogle gange kunne jeg bare godt tænke mig at trække i en langærmet, islandsk sweater med rullekrave og gemme mig lidt væk. Ikke tænke over bikinisæson hele året. Og så savner jeg varm kakao!


Nu er det hele sat lidt på spidsen, men der er sandhed i det hele.

Jeg skylder at skrive lidt om vores hyggelige jul og helt specielle og meget sjove nytår. Men det må lige blive en anden dag.

Og kan du ikke lige smide en kommentar eller et like på facebook hvis du synes det er hyggeligt at læse med? Jeg kan se at der er mange der klikker sig ind og læser det jeg skriver, men jeg kunne nu godt tænke mig at vide at i gerne vil læse mere.