Fantastisk kærestedag/bryllupsdag

10. september var det vores bryllupsdag. Sidste år havde vi en lille baby på 4 uger, så dengang blev det ikke til så meget fejring, men det gjorde det heldigvis i år!

Jane passede ungerne og Rasmus og jeg var ude og opleve byen!

Rasmus kom tidligt hjem fra arbejde og overraskede mig med en fin gave, en super lækker taske som jeg har ønsket mig i lidt tid efterhånden. Super måde at starte vores bryllupsdag :)

Så tog vi ind til centrum hvor vi hyggede rundt og så lidt af den by som vi ellers ikke har haft tid til at udforske. Vi shoppede lidt (til mig), legede turister foran Merlion, sejlede med flodtaxa, drak øl på hyggelig restaurant, drak drinks på snazzy bar og sluttede aftenen med en helt utroligt lækker middag på restaurant Equinox på 70. etage af Swissotel.

Det var den perfekte dag og det var dejligt at være ude sammen og holde i hånd og snakke og hygge og spise og drikke!

P.s.: Klik på billedet for at gøre det større..

Ungernes fødselsdage

Lidt forsinket kommer der lige lidt billeder fra ungernes fødselsdage.

Alexander havde fødselsdag på Singapores nationaldag, så der var fest i hele Singapore, og der var pyntet op med flag og bannere alle steder. Alexander var godt klar over at det var Singapores fødselsdag, men han mente at der var pyntet op for både ham og Singapore!

Vi havde jo besøg af den dejlige familien Larsen, så der var lidt ekstra folk til at fejre ungernes fødselsdage. Det var dejligt, for det kan hurtigt blive en lidt tam forestilling at fejre fødselsdag i et fremmed land når man ikke har boet der så længe.

Derudover havde familien Larsen også medbragt fødselsdagsballoner og flagguilander med både ettaller og firetaller. Det gav lidt ekstra festlig stemning både i lejligheden og da de blev genbrugt da vi holdt fødselsdag ved BBQ pit ved poolen.

Alexanders fødselsdag blev fejret med brunch og gaver. Ren hygge. Han fik masser af småt lego, altså den almindelige størrelse lego i stedet for duplo som han ellers stadig leger med. Derudover fik han en ny skoletaske, en ninja turtle figur og lidt tøj.

Dagen efter, på Sagas fødselsdag, havde vi inviteret nogle venner til BBQ ved poolen. Der var selvfølgelig familien Larsen, og så kom Katrine og Martin som vi jo kender fra DK og Charlotte og Jan som er nogen vi har mødt her i Singapore og som stort set er vores naboer. Derudover kom Katrine og Ed og deres tre børn. Katrine har jeg skrevet med i lang tid da de lige er flyttet til Singapore, og i den forbindelse havde en masse spørgsmål inden de rejste. Det var første gang jeg så hende, så det var lidt sjovt og vældig hyggeligt!

Det var en super hyggelig dag med balloner, flag, gaver, badning, bøffer, øl og sodavand.

 

Uheldig forkortelse...

Disse mails sprang lige i øjnene på mig forleden...

Men ud over den uheldige forkortelse som gmail lige fik ordnet så er det faktisk en rigtig fin organisation.

Det er en organisation der startede med at være for skandinaviske kvinder, men nu er den åben for alle, og der er en del forskellige nationaliteter repræsenteret. SWA arrangerer en del forskellige ting man kan deltage i, computer kurser, gåture, madlavningkurser, eksklusive aftaler med diverse forretninger om shopping events og lignenede.

Alt overskud går til velgørende formål og støtter derved lokale singaporeanere med blandt andet scholarships til forskellige skoler eller med økonomisk hjælp.

Se eventuelt mere her.

Midnight blues

Eller tæt på midnat... Det lød bare federe end '22:36 blues'.

Ja, jeg ved godt at der har været stille på min lille blog i to måneder. Det er jeg ked af, men der har været ferie, besøg og skolestart der har holdt mig beskæftiget. Mere om det hele på et lidt senere tidspunkt.

Men nu er det søndag, imorgen er det mandag. En ny uge, hvor Rasmus skal på arbejde, Alexander skal i skole, Saga skal i legestue med Jane og jeg skal.... Tja, hvad skal jeg egentligt?

Jeg har lige ramt muren! Vi har for nyligt rundet det første halve år i Singapore, og hold da op hvor er tiden gået hurtigt! Det har været gode tider, dårlige tider og hårde tider... Nu har vi fundet en hverdag, og så er det jeg rammer muren...

Da Alexander startede i skole gik der halvanden dag, så havde jeg kontaktet tekniske universiteter her i Singapore for at høre om enkeltfag, meldt mig til kinesisk undervisning (mandarin) og skrevet på facebook om der var nogen der kendte til noget jeg kunne give mig i kast med...

Jeg har været så heldig at blive kontaktet af nogle rigtig flinke gutter i DK som gerne ville have mig til at lave noget for dem i forbindelse med et projekt de laver, og det lyder super spændende. Jeg er meget interesseret og det giver mig mulighed for at arbejde nogenlunde inden for mit felt (Jaja, Ruby er ikke VHDL eller Verilog, men hvem tæller?).

Men alligevel tillader jeg mig at blive lidt blå?!? Udtrykket virker ikke rigtigt på dansk... Ej, jeg er bare ramt af en meget overskyggende ensomhed. Jeg savner at skulle på arbejde - altså både det fagligt udfordrende i et arbejde, men nok mest af alt at have kollegaer. Mennesker man ser hver dag, mange timer om dagen og som man deler små og store ting med.

Det er fantastisk at jeg har fået muligheden for at lave noget hernede, men det er jo programmeringsarbejde, hjemmefra... Så det er ikke ligefrem det sociale der bliver plejet i den ordning. Så går jeg til kinesisk, men der er halvanden time en enkelt gang om ugen, og vi snakker kinesisk. Igen er det ikke lige det sociale der er i højsædet. Jeg har desuden meldt mig ind i SWA, Scandinavian Women's Association, et fint forum hvor man møder en masse (kvinder) til f.eks. Walk and Talk arrangementer, madlavningskurser eller computerkurser... Alle tiders, men det er igen ikke nogle mennesker jeg ser hele tiden og så kan det tage meget lang tid at komme ud over det meget overfladiske samtaleniveau.

Jeg savner at gå i seng søndag og vide at jeg skal på arbejde mandag... At jeg skal tilbage på pinden... At der er andre ting end cykelturen til stranden eller te og en bog på Starbucks. Det har været et fantastisk halvt år på godt og ondt og jeg elsker stadig Singapore. Men jeg blev pludseligt så ensom...