Hvad vi forlod...

Bare lige lidt billeder der viser Singapore som vi forlod det... Billederne er taget på vej til lufthavnen hvor Hazen var slem, men bestemt ikke var på sit værste, og de er taget kl 11 om formiddagen hvor vejrudsigten sagde sol, ingen skyer...

Flyskræk

Puha, så blev det for meget. Efter en uge hvor det blev frarådet at man gik udenfor, blev det for meget med den Haze, og jeg ville tilbage til Danmark før tid. Jeg fik fredag snakket med Rasmus som var på arbejde og han fik snakket med rejsesfdelingen i Mærsk. Ungerne og jeg fløj dagen efter, lørdag, kl 14. Så det gik ret stærkt med at komme ud af landet, men vi trængte også til noget frisk luft.

Oprindeligt skulle vi have fløjet direkte til Cph, men der var ingen billetter med så kort varsel og det blev derfor til en tur over Frankfurt. Turen var placeret på det værst tænkelige tidspunkt i forhold til ungernes sovetider, så det var ikke lutter sjov og ballade. Det er svært at få passet de helt basale ting som f.eks. toiletbesøg og mad ind på sådan en flyvetur når man har en baby med. Jeg stolede ikke rigtig på at hun ville blive i det bassinet vi havde fået til hende, så hun skulle enten overvåges af kabinepersonalet eller af en medpassager.

Personalet var søde, men meget usikre, og de fortalte flere gange at de ikke havde så meget erfaring med børn og derfor ikke var helt trygge ved at skulle holde Saga eller bare kigge efter hende når hun lå i bassinettet. Jeg havde heldigvis en MEGET sød medpassager der kunne hjælpe mig. Han var villig til at holde Saga når jeg absolut ikke kunne holde mig mere.

Efter 8 timers flyvning fik vi serveret andet måltid på turen men jeg havde endnu ikke fået noget at spise. Jeg var lykkelig fordi Saga heldigvis sov, så der var udsigt til noget mad, men kort efter jeg fik det serveret blev 'fasten seat belt' skiltet tændt, og så skal Saga op af bassinettet :o( Det var så enden på det måltid, hvis ikke min medpassager var så sød at nærmest made mig.

Det var ikke ligefrem min ønsketur med ungerne, men vi overlevede alle, og jeg er overbevist om at jeg er blevet en stærkere kvinde efter oplevelsen.

Haze Days

Her lugter af lejrbål! Hele tiden. Eller det vil sige at det har der gjort de sidste tre dage. Det hedder Haze og det er en tåge der lægger sig over hele Singapore og så lugter her af lejrbål!

Det kommer af skovafbrænding i Indonesien og det er ikke særligt sundt. Det er heldigvis ikke så tit det sker, men når vinden blæser forkert kan det somme tider ske. Det er første gang i de snart fire måneder vi har været her at vi oplever det. Og så er det ekstra slemt denne gang. Ofte varer det kun en dag, men denne omgang er det værste i 16 år. 

Der bliver dikteret nogle grænser for hvor højt PSI tallet (Pollutant Standards Index) må være i forhold til hvordan man skal forholde sig. I Singapore ligger PSI tallet omkring 170 lige nu, og et tal mellem 101 og 200 kaldes 'unhealthy' og man anbefaler at folk med hjerte/lungeproblemer, ældre og børn skal undgå at være ude for længe. 

PSI tallet går op og ned alt efter vinden og vejret. I morges var det omkring 70 og alle var glade for at det nok var ovre snart, men nu er det jo så oppe igen :( Så skal ungerne underholdes indenfor og man bliver træt af at være inde med aircondition og lukkede døre. 

Så lige nu bliver der krydset fingre for at det snart regner, men man kan godt nærke at sommeren er her, der er længere og længere mellem regnbygerne. 

Et par lister...

Her kommer lige et par lister jeg har brygget på...

Først en liste over ting jeg skal vænne mig til her i Singapore

• Alle går virkeligt grimt! Virkeligt! Jeg føler hver dag, mange gange, trang til at sige til folk at de skal løfte fødderne eller går ordentligt... Det er ALLE. Forretningsfolk, børn, mødre, teenagere... Alle!
• Trafikken - det kræver virkelig tålmodighed og overskud at køre bil her i Singapore. Det er som om alle mener at de er alene på vejene og derfor kan lave vognbaneskift som det passer dem. Og de der hvide linier på vejene, det er meningen at de skal være under bilen, ikke?
• Checks! GÅ.NU.VÆK.MED.DE.CHECKS! Man kan stort set ikke betale en regning uden en check. Jeg har aldrig ejet et checkhæfte og ved ikke engang hvordan man udfylder en check. Argh!
• Tidsforskellen er ret irriterende. Der er i øjeblikket 6 timers forskel på DK og SG. Det gør at al kontakt med venner og familie ofte skal ske i weekenden, for når dem i DK er hjemme fra arbejde er vi gået i seng.
• Vandvarmere er en anden ting jeg ikke rigtig kan vænne mig til... Vi har fem vandvarmere i lejligheden, og inden man skal bruge varmt vand skal man tænde dem og så slukke dem når man er færdig med at bruge varmt vand. Det har dog resulteret i mange kolde bade da det er sjældent at man lige har 10 minutter til at vente på at vandet er varmt. Men det er sådan man gør det.

Og så er der de rigtig dejlige ting som jeg kommer til at savne når vi rejser fra Singapore engang

• Poolen! Vi bruger rigtig tit at vi kan gå ned og svømme lidt, enten alene eller med ungerne. Og så er den lige neden for altanen.
• Vejret - jeg skriver ofte blogindlæg siddende på vores altan i 30+ graders varme med P3 som baggrundsstøj. Det er til at leve med!
• Jane. Hun er (indtil videre) en gave fra gud (som jeg ikke tror på...). Hvem er det lige der skal stryge Rasmus' boxershorts når vi flytter til DK? Ja, det bliver ikke mig!
• Bare tæer, hver dag, hele dagen!
• Shoppingcentre galore! Her kan Amagercentret godt lære lidt.

Og der er selvfølgelig 1.000 andre ting, men det var lige hvad jeg kan komme i tanke om... Så slutter jeg lige med et par tilfældige billeder.

Er det så bedre?

Ja, det er det - det er fantastisk at have Jane hos os indtil videre.

Hun er rigtig god med ungerne og de elsker hende. Alexander græder hvis vi kører og hun ikke skal med, og Saga nyder tydeligt at være sammen med hende. Så det kunne ikke være bedre.

Og Rasmus og jeg, vi nyder det også! Hun ankom torsdag eftermiddag og har indtil videre støvsuget overalt, gjort alle fire badeværelser rene, tørret støv af, ryddet op i køkkenskabene, rengjort køleskabet, pudset vinduer, vasket og strøjet alt vasketøj og så selvfølgelig små ad hoc opgaver som at ordne køkken efter vi har spist og rede sengene. Det er mildest talt et helt nyt hjem.

Det giver lidt mere overskud til ungerne når Jane er der til at hjælpe. Det er som om vi får lidt mere luft. Og vi har været i biografen, Rasmus og jeg - det var dejligt med lidt kærestetid!

Hun er blevet indrettet i vores bomberum som er et rum alle lejligheder bygget efter 11. september 2001 skal have. Det er ikke stort, men hun har en loftseng, en kommode og en ventilator. Derudover har hun eget toilet og plads i vores yard som er et bryggers-område hvor der er åbent ud til, og her har hun et bord og et par stole. Hun vil helst ikke spise med os, men sidder gerne med ved bordet og giver Saga mad mens vi spiser, så laver hun mad til sig selv senere på aftenen og spiser i yarden.

Idag er det søndag og så har hun fri, så hun tog af sted tidligt i morges og vi ved ikke helt hvornår hun kommer hjem. Det kan allerede ses i vores hjem at hun ikke er her, men vi klarer den nok :)

Vi glæder os til at lære hende bedre at kende og hun bliver en større del af familien.

Tomorrow, tomorrow, i love you, tomorrow.

Imorgen kommer vores hjælper! 

Det er spændende, skræmmende, forløsende og fantastisk. 

Det er noget vi virkeligt gerne vil, men lige idag virker det en smule skræmmende. En maid der skal bo hos os... Ikke lige noget vi havde forestillet os før vi flyttede hertil. 

Men det skal nok blive godt. Jeg er sikker på at hun er sød. Janemel. Det hedder hun. Og desværre har vi i et stykke tid omtalt hende som jane-mel... Ligesom grahamsmel eller sigtemel. Nu håber jeg bare vi kan lægge det fra os når hun nu flytter ind, og at vi kan opføre os ordenligt og udtale hendes navn som det skal. 

Men vi krydser fingre for at hun er den rigtige for vores familie og at hun er fantastisk med ungerne.