torsdag den 28. marts 2013

Is it a boy?

Argh - jeg forstår det ikke!

Jeg synes ikke Saga er specielt drenget at se på - jeg ved godt at hun ikke har så meget hår, men når hun sidder i den røde klapvogn i en lyserød kjole og der kommer en og spørger: "Is it a boy?" Nej for fanden, det er en pige - jeg går ind for kønsneutralt tøj, men jeg ville da aldrig, ALDRIG, give min søn en lyserød kjole på. Eller i hvert fald ikke før han selv bad om det, men det er noget helt andet.

Følgende samtale har rent faktisk fundet sted:

Asiat: "How old is he?"
Mig: "SHE is seven months."
Asiat: "Oh, it's a girl."
Mig: "Yes."
Asiat: "Oh, he's so cute!"
Mig: "Yes, SHE is..."

Asiat: "Ah, yes. It's a girl. ... He really is beautiful."
Mig: suk.. "Thank you"


Og så lige et billede af min lækre baby PIGE!



onsdag den 27. marts 2013

Hul igennem!

Det bliver ikke et langt indlæg, det bliver bare lige en triumf!

Nu har vi internet igen.
Og fjernsyn.

Dejligt - så kan der blogges, ses youtube, tjekkes bank o.s.v.

onsdag den 20. marts 2013

Indtryk efter 48 timer på Sentosa

Her har været lidt stille på bloggen, men det skyldes at vi ikke har noget internet. Her er dog lige lidt skrevet på mobilen. 
  • Gad vide om man nogensinde bliver træt af at vågne til lyden af havet. Selvom man er blevet vækket meget tidligt af ungerne. 
  • Det er virkeligt 'White man island' som Katrine kalder det - folk kører bil som en brækket arm og parkerer som om de var blinde. 
  • Her er virkeligt varmt!
  • Jeg elsker vores lejlighed, men der er dog nogle småting som skal laves inden vi er helt tilfredse...
  • Alexander kan også li' det her. 'Eij, her er virkelig flot, mor' - sagt om alle værelser i lejligheden. 
  • Jeg glæder mig til internet (men vi skal stadig vente en uge før det er i orden)
  • Vores lejede møbler er ikke så grimme som jeg havde frygtet, og de er ikke beige...
  • ...men jeg glæder mig vildt til vi får vores egne ting. 

torsdag den 14. marts 2013

Moving day!

Så har vi fået den dejlige besked om at vi kan flytte ind i vores nye lejlighed på mandag!
Og det blev den lækre lejlighed jeg har vist billeder af. Så vi er ovenud lykkelige.

Nu skal vi bare finde ud af hvilke møbler vi absolut mangler, for de skal lejes indtil vores egne kommer om 2 uger.

Så skal vi snart flytte ud af dette beige helvede - ud hvor:

  • man kan åbne vinduerne uden at høre den konstante larm fra biler og busser der kører forbi
  • der er andre farver end beige
  • man kan høre vandet skvulpe
  • vi er i nærheden af Katrine og Martin!
  • vi har mere plads - meget mere plads
og så videre...

Der er godt nok mange fordele ved det nye sted.


Derudover har vi rodet lidt med skole til Alexander. Det var meningen han skulle starte på German European School in Singapore (GESS) til august og indtil skolestart skulle vi finde en lokal børnehave/day care hvor han kunne gå.

Så fik vi at vide at skolebusserne ikke vil hente elever på Sentosa, så vi droppede derfor tanken om at bo dér, for det skulle ikke være for besværligt for Alexander at komme i skole. Efter et besøg i Den Danske Sømandskirke snakkede jeg så med nogle af de andre mødre som kunne fortælle at det stort set kun er GESS der ikke vil hente på Sentosa. Det var jo en lidt anden besked, så nu var der igen mulighed for at bo på den skønne ø!

Så kontaktede vi Overseas Family School (OFS) for at høre om de havde plads til Alexander, og de har de - så nu skal Alexander starte i eftermiddagsprogrammet fra 1. april, og til August starter han fulddagsprogram. Han starter i det der hedder Pre-Kindergarden, og til August er det Kindergarden.

På mandag skal vi ud på skolen og købe uniformer og skolesager til vores lille skoledreng :) Og så skal vi alle se skolen.

Vi har idag været i legestue, og der mødste jeg en anden mor med to piger på OFS, og den ene går i eftermiddagsprogrammet Pre-K, så det er nok den samme klasse. Det er rigtig dejligt at vide at der er i hvert fald en enkelt anden dansker der kan hjælpe med at oversætte når Alexander f.eks. skal på toilettet.

tirsdag den 12. marts 2013

Slikke solskin

Som dansker er man næsten flasket op med at hungre efter sol og varme... Vi rejser til de varme lande så snart temperaturen ikke er på sit højeste, for at ligge på stranden og slikke solskin.

Vi er nu flyttet til et land med MASSER af solskin, og her gør man alt hvad man kan for at undgå det. Solcremen er mindst faktor 50, man går i skyggen så snart man kan, og de fleste flygter indendørs i kulden (aircondition) det meste af dagen.

Det kan have noget at gøre med at UV indekset snildt kan komme op omkring 14, hvor det i Danmark ikke når meget højere end 5-7 stykker.

Det kan også have noget at gøre med at her er så varmt som her er. Det er forår lige nu, og temperaturen ligger i omegnen af 30 grader. Så giver det jo også mening at få lidt skygge når lejligheden byder sig. 



lørdag den 9. marts 2013

Billeder indefra

Så har vi været ude og se lejligheden igen. Mest for at Rasmus vidste hvad han havde sagt ja til - det er trods alt ham der tjener pengene og betaler huslejen for tiden.

Her er lidt billeder fra vores nye hjem (hvis alt går som det skal - der mangler stadig nogle underskrifter)
Først lidt billeder af altanen og vores fine udsigt! Det meget lyse på billederne er altså havet, men det er lidt svært for kameraet at få belyst alle billederne fornuftigt.

 Så er der vores stue og køkken - der er også en slags baggang med rum til maid og med vaskemaskine og tørretumbler.

Master bedroom - udsigen fra værelset og fra badeværelset - jeg glæder mig til jeg skal ligge i badekarret og nyde udsigten :)

Til sidst lidt billeder fra de andre værelser. De tre andre soveværelser har udsigt til marinaen.

onsdag den 6. marts 2013

Oceanfront

Når papirerne er på plads, så bliver Oceanfront på Sentosa vores nye hjem!
Og vi glæder os!

Jeg var alene ude og kigge på det idag, og tog kun videoer af lejligheden for at vise Rasmus. Derfor er der ingen billeder af lejligheden, men der kommer lige en collage af billeder taget udefra da Katrine og jeg gik derud her til aften.

Klik på collagen hvis du vil se den i større format...


Lækre faciliteter, havudsigt go udsigt til marinaen - det er en drøm!

tirsdag den 5. marts 2013

Lejlighedsstatus

Imorgen skal jeg se en enkelt lejlighed, og så skal der tages en beslutning.
Vi har allerede set en lejlighed vi gerne vil bo i, men beliggenheden af den jeg skal se imorgen er også rigtig god, så hvis den er lækker, så er det den vi tager, eller bliver det den vi allerede har set... Forvirret? Well, men jeg glæder mig bare til at få jagten på en lejlighed overstået - og det er den nok imorgen!

Katrine er så fantastisk at hjælpe med at se efter ungerne mens jeg kigger lejlighed, og det er praktisk, for det er meget tæt på der hvor hun bor :)

Og så må Rasmus bare stole på at han fantastiske kone kan vurdere lejligheden og dens potentiale på hans vegne også!

Glæder mig!

Der kommer lige lidt billeder fra den vi allerede har set.


mandag den 4. marts 2013

Wir sind allein

Så startede vi vores nye liv for alvor. Rasmus på arbejde mens jeg passer unger.
Behøver jeg at sige at jeg glæder mig til vi finder et bedre sted at bo? Og til at vi finder en maid?


Nå, men det sagt, så er dagen gået nogenlunde - der har været nogle enkelte kriser, men det skal der næsten være når man har med en på 3,5 år at gøre.

Men vi fik da spist is, handlet ind til kage til far, leget brandmand, skattejagt, sovet middagslur (eller nogle af os gjorde), bagt kage og hygget med fjernsyn. Jeg lover at det bliver bedre imorgen, så skal der ske lidt mere tror jeg... Skal bare lige finde ud af hvad det er der skal ske.

Her er lidt stemningsbilleder fra vores første rigtige dag alene.

Og tjek lige Alexanders nye t-shirt - han er MEGA stolt af den! Og Saga der kan kravle! Super pigen.

Fifty shades...

... of BEIGE!

Stemningsbilleder fra vores service lejlighed. Det er sgu da til at blive deprimeret over!

lørdag den 2. marts 2013

Mor til mor...

... og til andre nysgerrige.

Hvad pokker gør man? Jeg synes ikke at jeg er en specielt fanatisk mor når det kommer til produkter til mine børn. Men man bliver som mor flasket op i Danmark med at mad skal være uden sukker, gerne økologisk til de mindste. Bleer skal være uden lotion. Cremer og sæbe og vaskepulver skal være uden parfume. Det er kun autostole som er dømt 'bedst i test' der er gode nok. Og så videre.

Når man er vant til det, så er det dælme svært at flytte til Singapore med en baby!

Her er sukker generelt anden eller tredje ingrediens i babymad, jeg har ikke kunne finde nogen bleer uden lotion, utroligt nok har jeg ikke kunne finde uparfumeret sæbe eller vaskepulver. Og autostole... Argh... Hvad fanden skal jeg gøre?

Med maden, så kan jeg lave den selv - så snart vi får et sted at bo hvor man rent faktisk kan lave mad. Bleerne overlever Saga nok, det er ikke det værste i verden. Parfumen håber jeg på at kunne undgå hvis jeg leder lidt længere. Men autostole og sikkerhed i biler, den er straks værre!

Vi har autostole med fra Danmark. 'Bedst i test' selvfølgelig. Og de er da også installeret i vores bil, men hvad gør jeg i hverdagene hvor Rasmus er på arbejde? Alexander har fået en smart selepude/rygsæk som er super praktisk når man skal med f.eks. taxi. Men så er der Saga.

Lige nu bruger hun en autostol til de mindste som kan tages med, men jeg synes da ikke det er så tiltalende at skulle trave rundt i byen med Alexander, en klapvogn med Saga i og så en autostol... og hvad så når hun vokser ud af den mindste autostol - hvilket hun gør om ikke så længe, vores lille basse.

Jeg har undersøgt sagen og har fundet ud af at de der autostole til børn ikke er brugt når man f.eks. kører i taxa. Og faktisk siger loven at autostol er påbudt når man kører i private biler, men der er ingen krav når man kører i taxa. Man sidder bare med baby i armene. Og da jeg snakkede med nogle af de danske mødre i Sømandskirken bekræftede de mit mareridt.

Så er det at mit danske hjerte bløder og jeg ser alle skrækscenarierne! Men hvad fanden er der ellers at gøre? Jeg kan jo ikke komme nogen som helst steder hvis jeg ikke kan tage en taxa. Men det er noget af en kamel at sluge!

fredag den 1. marts 2013

Førstehåndsindtryk #2


  • IKEA's rugbrødsblanding smager faktisk af rugbrød
  • Jeg glemmer konstant at tænde for vandvarmeren inden jeg bader, hvilket nu har resulteret i en del kolde bade
  • Det er dejligt at det ikke er farligt at drikke vandet fra vandhanen. Det smager ikke fantastisk, men der sker ikke noget ved det.
  • Store, tykke, danske babyer er til evig facination for den øvrige befolkning i Singapore
  • Det er ikke så svært som jeg havde regnet med at køre i venstre side... 
  • Det gør ikke noget at man kører som en brækket arm, det gør alle andre også! Jeg passer perfekt ind.
  • Det er urtoligt hvor mange ting man kan købe der har farven beige... Vores midlertidige lejlighed er møblere med udelukkende beige møbler, tæpper, billeder og lamper. Dertil kommer at vægge OG gulve er beige...