Hjemvendte til det danske er der pludseligt en del ting der springer i øjnene.
- Jeg savner automatgear - jeg er ved at lære det igen, men til at starte med glemte jeg konsekvent at sætte bilen i første gear ved lyskryds, og det er nu ikke så nemt at starte i fjerde eller femte gear.
- Jeg fik nærmest angstanfald da vi blev hentet i lufthavnen af Rune som (selvfølgelig) kørte i højre side... Troede seriøst at jeg skulle ende mine dage som spøgelsesbilist!
- Jeg gik helt i panik da jeg skulle bruge mit dankort første gang i over fire måneder - men heldigvis er koden på forunderlig vis indprentet i min hjerne...
- Jeg havde været klog og sørget for et Telmore abonnement inden vi tog afsted, så jeg kunne skifte simkort i min telefon og dermed være til at få fat i med det samme... Havde så taget det forkerte simkort med, så jeg skulle alligevel vente fire dage :(
- Jeg har på ingen måde pakket det rigtige... Her er jo p**** koldt! Har kufferten fuld af sommerkjoler og så er temperaturen omkring de 15 grader og det regner!
- Det tager uendelig lang tid at få børn vendt til den rigtige tidszone. Vi rejste på et rigtig dårligt tidspunkt på dagen i forhold til ungernes rytmer, så det er først natten til idag hvor de har sovet nogenlunde normalt. Ellers er de vågnet meget tidlig. Alexander er gerne vågnet med ordene: 'Skal vi stå op nu?' 'Nej, det er stadig nat!' 'Men se mor, solen er stået op, det er helt lyst!' Har jeg sagt at jeg HADER at solen står så tidligt op i Danmark om sommeren. I singapore står solen op kl 7 og når ned kl 19. Hele året rundt! Det er fantastisk når man har børn.
- Sidst men bestemt ikke mindst så savner jeg Rasmus! Både som kæreste og som far til mine børn. Jeg har rigtig meget hjælp til ungerne fra min mor og Michael, men far ville nu være dejlig at have her.
