torsdag den 16. oktober 2014

Nye boller på suppen eller hvad man nu siger ..

Så er det officielt. Vores eventyr i Singapore er snart forbi og vi flytter tilbage til Søsum. 

Det var egentlig meningen at vi skulle blive indtil februar/marts/april, men nu er planen den at Rasmus starter job i Mærsk Drilling i Lyngby 1. Januar. 

Vi håber det kan lade sig gøre at vi rejser lidt før og vi regner derfor med at holde både jul og nytår i Danmark. Så nogen må lige sørge for at det bliver hvid jul!

Med kun to måneder til afrejse kan vi virkeligt mærke presset. Der er nogle ting vi skal nå at opleve, se og købe. Der er allerede skrevet mange lister og lagt omfattende planer. 

Det er lidt med blandede følelser at vi skal rejse. Jeg er slet ikke færdig med Singapore og har store planer om at vende tilbage på et senere tidspunkt. Men samtidig glæder vi os til at komme til Danmark, tættere på familie og venner. 

Jeg forestiller mig at den næste tid kommer til at være præget af rodede tanker, panik-lister, søvnløshed og sommerfugle. 

Og så lige en forespørgsel: Hvis der er nogen der har noget vintertøj (overtøj, bukser, bluser, strømpebukser, kjoler osv.) der passer en pige der er en størrelse 98 eller en dreng størrelse 122 så er vi meget interesserede. Ungernes garderober består af gode grunde udelukkende af korte bukser, kortærmede t-shirts og tynde kjoler. Alt hvad der måske kunne bruges er de begge vokset ud af.  

torsdag den 25. september 2014

En lang forklaring

Saga er startet i skole. Preparatory School for at være mere præcis. Og efter en meget hård start går det nu rigtig godt. Hun kan nu selv gå ind ad døren til skolen og smiler og vinker farvel. Sålænge det altså ikke er mig der afleverer. Det er en bitter pille at sluge men sådan er det for tiden. 

I mandags fik jeg en mail fra Sagas lærere hvor de bad om en beskrivelse Sagas familie. For eksempel hvad hun kalder sine bedsteforældre og hvor de bor. 

Puha, så kom der gang i hjernecellerne. Hvordan forklarer man i en email på engelsk hvordan man siger Mormor, morfar og så videre?

Jeg kom ud i følgende:
Saga calls my mother 'mormor'. Mormor is pronounced like more more but with less 'e' sound at the end.

My father she calls 'Morfar'. 'Mor' like above and 'far' is pronounced like far away but harder on the 'r'. 

...

Forklaringen blev i sidste ende meget lang og det blev noget rod. Jeg ved ikke rigtig om det giver mening. Men det er mit bedste bud på en forklaring. 



søndag den 17. august 2014

På slap line..

..bogstaveligt talt.

Saga go Alexander fik en slack line i fødselsdagsgave af en stor flok af vores venner - også kendt som slænget. Den kom i brug for første gang idag, og det er dæleme sjovt.

Saga synes bare at der er sjovt at sidde på den, Alexander ville gerne balancere en smule på den med enten Rasmus eller mig i hånden. Men de voksne. De morede sig!


tirsdag den 12. august 2014

På den anden side af vejen

Solen skinner og musikken sniger sig ud mellem de høje bygninger i Ørestaden. Det er lørdag. Der er bare skuldre der nyder de rigelige mængder sol. Unge mennesker der ligger i græsset eller sidder henslængt på stole. Øl-bowling. Det ser fantastisk ud.

Jeg står ved vinduet i lejligheden vi har lejet i 8-tallet og kigger ned på kollegiet på den anden side af vejen. Jeg drømmer mig langt væk fra børn der ikke vil spise, snavset tøj og opvask. Tilbage til dagene på DTU hvor man kunne bruge utallige timer på at lave ingenting.

Det føles uendeligt langt væk og jeg savner det. Lige i det øjeblik savner jeg det helt vildt meget. Så meget at jeg overvejer at lade mand og børn passe sig selv, snige mig ud og se om jeg kan snige mig til at deltage i hyggen på den anden side af vejen.

Efter måske fem minutter med dagdrømme om øl-bowling og boomblaster med ungdommens favoritter, kommer den første tanke. Gad vide om de har husket solcreme på de bare skuldre - solen er ret skarp midt på dagen.

Den første tanker bliver hurtigt afløst en en bunke andre. Hvem mon rydder op efter dem, for sådan som det ser ud til at udvikle sig er det vist ikke første punkt på listen. Og samler de dåserne sammen, for de skal ikke bare smides i skraldespanden. Og kunne de der fyre ikke gå ind og bruge et toilet istedet for at tisse i en busk. Og kan de virkelig bare sidde der uden at lave noget. Keder de sig ikke. Og de skal da også snart se at få noget ud af dagen, klokken er jo allerede halv et.

Så ramte virkeligheden mig. Jeg kan aldrig gå tilbage. Jeg kan aldrig blive en af dem der sidder og spiller øl-bowling en hel dag, uden solcreme og så bare smider de tomme øldåser i græsset, igen. Det er på en måde en sørgelig tanke.

søndag den 29. juni 2014

Alt ånder fred .. og jetlag

Saga sover, jeg kan høre hendes snorken  fra soveværelset. Alexander er hos Mormor og Bedste i nat. Jeg selv sidder på sofaen med et glas vand og noget lakrids. Det bliver ikke bedre. Jo, hvis Rasmus var her!

Jeg sidder i den super fine lejlighed vi har lejet for sommeren. Den ligger i 8-tallet i Ørestaden og den lever i høj grad op til forventningerne. Det er en helt perfekt lejlighed at tilbringe vores sommerferie i Danmark i. 

Nu glæder jeg mig bare til Rasmus har ferie så vi kan putte sammen på sofaen med snorkende børn i soveværelserne. 

tirsdag den 10. juni 2014

Aerobic forklædt som kampsport

'You didn't look too comfortable in the class ..' No shit Sherlock! Pigen har tydeligvis set mig til den nyeligt afsluttede Body Combat time.

Der var ikke nogen der havde fortalt mig at Body Combat gik ud på at hoppe rundt til høj musik og lave mærkelige kombinationer af slag, spark og dansetrin. Jeg hadede det og kunne efter cirka 30 sekunder kun ønske at timen var færdig.

Det er så en af de ting jeg ikke gør igen. Men så er det prøvet.



Der står altså ikke noget om aerobic, dans og tåbelig musik! Der er nævnt ord som 'Mixed Martial Arts Warrier', 'Ripped' og 'Elite Martial Arts' - det var ikke ligefrem ord jeg kunne nikke genkendende til efter min prøvetime idag.

fredag den 6. juni 2014

Alt fejres med slik

Hele tiden slik. Det virker som om det er en selvfølge at alting fejres med slik. Altså til børnene. Sådan var det i hvertfald i Alexanders klasse.

Vi har lige hentet Alexander fra sidste skoledag i K1. Mor synes det er lidt stort at han nu har gået et helt år i heldagsskole og han er bare blevet så god til engelsk. Men lige inden han gik fik alle ungerne stukket noget slik i hånden. Det virkede lidt som en slags eftertanke. 'Hov, de har jo ikke fået slik!'

Vi havde tænkt os at tage ud og spise en is med Alexander og fejre hans sidste skoledag, men efter en stor slikkepind og en relativt stor pose Skittles (som han dog har gemt) falder isen lidt til jorden. Han fik valget mellem slikkepinden han lige havde fået i hånden eller en is med mor og far. Jeg kan godt forstå at han valgte slikkepinden, men det havde nu været hyggeligt at gå ud sammen. Og så blev dagens høst lige toppet af med den pose med slik og lortelegetøj vi fandt i hans taske.

Men det er ikke første gang. Sådan er det ofte! Alexander kommer hjem fra skole med en kæmpe pose med slik, en goodie bag, som han har fået i skolen fordi der er en fra klassen der har haft fødselsdag. Og så har de fået kage samme dag på grund af samme fødselsdag. Men er det ikke lige i overkanten? Jeg synes at de kunne have fejret med lidt slik eller kage i skolen og så var det ligesom slut. Ikke også en slikpose med hjem. Alexander er jo fuldt ud klar over at han har en pose med slik i tasken, så det første han siger når han kommer hjem er om han må få noget slik.

Jeg er ærligt talt lidt træt af det. Slikposerne som bliver delt ud til enhver lejlighed. Til fødselsdage er konceptet at alle selvfølgelig har en gave med til fødselaren, der festes med masser af kage og eventuelt noget fastfood og så sluttes dagen af med at alle gæster tager en goodie bag med hjem med legetøj og slik. For at gentage mig selv, så forstår jeg det altså ikke. Er det ikke nok at der er blevet festet med kage og slik?

Det er ikke fordi jeg ikke vil have at Alexander får slik, men jeg vil gerne give ham et naturligt forhold til det og ikke gøre det til en selvfølge at man fejrer alt med slik!

Drømmer mig lidt tilbage til det danske institutionsliv med sukkerpolitikker (tænk at jeg nogensinde skulle sige det)!