torsdag den 25. september 2014

En lang forklaring

Saga er startet i skole. Preparatory School for at være mere præcis. Og efter en meget hård start går det nu rigtig godt. Hun kan nu selv gå ind ad døren til skolen og smiler og vinker farvel. Sålænge det altså ikke er mig der afleverer. Det er en bitter pille at sluge men sådan er det for tiden. 

I mandags fik jeg en mail fra Sagas lærere hvor de bad om en beskrivelse Sagas familie. For eksempel hvad hun kalder sine bedsteforældre og hvor de bor. 

Puha, så kom der gang i hjernecellerne. Hvordan forklarer man i en email på engelsk hvordan man siger Mormor, morfar og så videre?

Jeg kom ud i følgende:
Saga calls my mother 'mormor'. Mormor is pronounced like more more but with less 'e' sound at the end.

My father she calls 'Morfar'. 'Mor' like above and 'far' is pronounced like far away but harder on the 'r'. 

...

Forklaringen blev i sidste ende meget lang og det blev noget rod. Jeg ved ikke rigtig om det giver mening. Men det er mit bedste bud på en forklaring. 



søndag den 17. august 2014

På slap line..

..bogstaveligt talt.

Saga go Alexander fik en slack line i fødselsdagsgave af en stor flok af vores venner - også kendt som slænget. Den kom i brug for første gang idag, og det er dæleme sjovt.

Saga synes bare at der er sjovt at sidde på den, Alexander ville gerne balancere en smule på den med enten Rasmus eller mig i hånden. Men de voksne. De morede sig!


tirsdag den 12. august 2014

På den anden side af vejen

Solen skinner og musikken sniger sig ud mellem de høje bygninger i Ørestaden. Det er lørdag. Der er bare skuldre der nyder de rigelige mængder sol. Unge mennesker der ligger i græsset eller sidder henslængt på stole. Øl-bowling. Det ser fantastisk ud.

Jeg står ved vinduet i lejligheden vi har lejet i 8-tallet og kigger ned på kollegiet på den anden side af vejen. Jeg drømmer mig langt væk fra børn der ikke vil spise, snavset tøj og opvask. Tilbage til dagene på DTU hvor man kunne bruge utallige timer på at lave ingenting.

Det føles uendeligt langt væk og jeg savner det. Lige i det øjeblik savner jeg det helt vildt meget. Så meget at jeg overvejer at lade mand og børn passe sig selv, snige mig ud og se om jeg kan snige mig til at deltage i hyggen på den anden side af vejen.

Efter måske fem minutter med dagdrømme om øl-bowling og boomblaster med ungdommens favoritter, kommer den første tanke. Gad vide om de har husket solcreme på de bare skuldre - solen er ret skarp midt på dagen.

Den første tanker bliver hurtigt afløst en en bunke andre. Hvem mon rydder op efter dem, for sådan som det ser ud til at udvikle sig er det vist ikke første punkt på listen. Og samler de dåserne sammen, for de skal ikke bare smides i skraldespanden. Og kunne de der fyre ikke gå ind og bruge et toilet istedet for at tisse i en busk. Og kan de virkelig bare sidde der uden at lave noget. Keder de sig ikke. Og de skal da også snart se at få noget ud af dagen, klokken er jo allerede halv et.

Så ramte virkeligheden mig. Jeg kan aldrig gå tilbage. Jeg kan aldrig blive en af dem der sidder og spiller øl-bowling en hel dag, uden solcreme og så bare smider de tomme øldåser i græsset, igen. Det er på en måde en sørgelig tanke.

søndag den 29. juni 2014

Alt ånder fred .. og jetlag

Saga sover, jeg kan høre hendes snorken  fra soveværelset. Alexander er hos Mormor og Bedste i nat. Jeg selv sidder på sofaen med et glas vand og noget lakrids. Det bliver ikke bedre. Jo, hvis Rasmus var her!

Jeg sidder i den super fine lejlighed vi har lejet for sommeren. Den ligger i 8-tallet i Ørestaden og den lever i høj grad op til forventningerne. Det er en helt perfekt lejlighed at tilbringe vores sommerferie i Danmark i. 

Nu glæder jeg mig bare til Rasmus har ferie så vi kan putte sammen på sofaen med snorkende børn i soveværelserne. 

tirsdag den 10. juni 2014

Aerobic forklædt som kampsport

'You didn't look too comfortable in the class ..' No shit Sherlock! Pigen har tydeligvis set mig til den nyeligt afsluttede Body Combat time.

Der var ikke nogen der havde fortalt mig at Body Combat gik ud på at hoppe rundt til høj musik og lave mærkelige kombinationer af slag, spark og dansetrin. Jeg hadede det og kunne efter cirka 30 sekunder kun ønske at timen var færdig.

Det er så en af de ting jeg ikke gør igen. Men så er det prøvet.



Der står altså ikke noget om aerobic, dans og tåbelig musik! Der er nævnt ord som 'Mixed Martial Arts Warrier', 'Ripped' og 'Elite Martial Arts' - det var ikke ligefrem ord jeg kunne nikke genkendende til efter min prøvetime idag.

fredag den 6. juni 2014

Alt fejres med slik

Hele tiden slik. Det virker som om det er en selvfølge at alting fejres med slik. Altså til børnene. Sådan var det i hvertfald i Alexanders klasse.

Vi har lige hentet Alexander fra sidste skoledag i K1. Mor synes det er lidt stort at han nu har gået et helt år i heldagsskole og han er bare blevet så god til engelsk. Men lige inden han gik fik alle ungerne stukket noget slik i hånden. Det virkede lidt som en slags eftertanke. 'Hov, de har jo ikke fået slik!'

Vi havde tænkt os at tage ud og spise en is med Alexander og fejre hans sidste skoledag, men efter en stor slikkepind og en relativt stor pose Skittles (som han dog har gemt) falder isen lidt til jorden. Han fik valget mellem slikkepinden han lige havde fået i hånden eller en is med mor og far. Jeg kan godt forstå at han valgte slikkepinden, men det havde nu været hyggeligt at gå ud sammen. Og så blev dagens høst lige toppet af med den pose med slik og lortelegetøj vi fandt i hans taske.

Men det er ikke første gang. Sådan er det ofte! Alexander kommer hjem fra skole med en kæmpe pose med slik, en goodie bag, som han har fået i skolen fordi der er en fra klassen der har haft fødselsdag. Og så har de fået kage samme dag på grund af samme fødselsdag. Men er det ikke lige i overkanten? Jeg synes at de kunne have fejret med lidt slik eller kage i skolen og så var det ligesom slut. Ikke også en slikpose med hjem. Alexander er jo fuldt ud klar over at han har en pose med slik i tasken, så det første han siger når han kommer hjem er om han må få noget slik.

Jeg er ærligt talt lidt træt af det. Slikposerne som bliver delt ud til enhver lejlighed. Til fødselsdage er konceptet at alle selvfølgelig har en gave med til fødselaren, der festes med masser af kage og eventuelt noget fastfood og så sluttes dagen af med at alle gæster tager en goodie bag med hjem med legetøj og slik. For at gentage mig selv, så forstår jeg det altså ikke. Er det ikke nok at der er blevet festet med kage og slik?

Det er ikke fordi jeg ikke vil have at Alexander får slik, men jeg vil gerne give ham et naturligt forhold til det og ikke gøre det til en selvfølge at man fejrer alt med slik!

Drømmer mig lidt tilbage til det danske institutionsliv med sukkerpolitikker (tænk at jeg nogensinde skulle sige det)!

onsdag den 28. maj 2014

Foamtastic

Starten er lige gået. Skummet dækker mine arme og ben. Det klistrer og har en syntetisk og sødlig duft. Hvad er det jeg har rodet mig ud i?

Efter kun 30-40 meter ligger Nicky og jeg forrest. Altså foran alle andre i løbet. Det kan da ikke passe. Eller kan det? Vi startede godt nok i den første bølge af løbere der blev sendt afsted, men alligevel? Jeg går ud fra at det kun er indtil de andre får ordentlig fart i benene, så bliver vi hurtigt overhalet.

Jeg deltog i et Fun Run i weekenden. Det blev holdt ude på stranden her på Sentosa og hed 5K Foam Run. Alene navnet! Nå, men altså, her stod vi lørdag morgen, Nicky og jeg. Klar til de fem kilometers løb rundt på stranden. Forhindringsløb rundt på stranden.

Det var super sjovt. Og det viste sig at ca. 90 % af deltagerne valgte at gå ruten istedet for at løbe. Og der var ikke tidstagning. Og så var de fem kilometer lidt optimistisk sat af arrangørerne. Mit gpsur sagde 4.07 km. Men det er jo bare detaljer.

Vores indledningsvise føring viste sig at holde hele løbet. Nicky løb i mål som den første og jeg som den anden. Og der var oven i købet 3-4 minutter til den næste efter mig kom i mål. Der er ingen tvivl om at der er andre i de senere bølger af løbere der blev sendt afsted der løb hurtigere end os, men vi var rigtig godt tilfredse. Og meget våde. Og meget trætte i benene efter at have løbet i sandet.

For at give en god start på løbet var startlinien blevet proppet med skum. Der var en halvanden meter høj mur af skum der strakte sig i hele bredden af startlinien. Så er der lagt op til et godt Fun Run. Herefter var der et godt stykke med løb på asfalt inden anden forhindring som var en masse dæk man skulle hoppe igennem, militærstil. Dette efterfuldt af udspændte snore der skulle kravles under og til sidst en forhindring vi skulle hoppe over. Ingen ben i det.

Så stod den på løb i sand og løb på vand. Tynde skummåtter lagt ud i vandkanten. Det er altså svært og hårdt at løbe på. Jeg klarede de første tre ud af fire. På den fjerde faldt jeg i vandet og skyndte mig op og løb videre. Denne gang direkte over til en kæmpe hoppeborgs-agtig konstruktion fyld med .. Ja, skum!

Tilbage til at løbe i sandet. Mine fødder svuppede i skoene og jeg var drivende våd. Huden klistrede efter skummet som var tørret og den syntetiske duft var uudholdelig. Men det var det sidste stykke. Endnu en hoppeborg, denne gang kun med vand, ventede og til sidst mållinien som var en slags glidebane. Her var der dog ikke sparet på skummet, men heldigvis var der nogen med en vandslange til at skylle ansigtet bagefter.

Trætte, klistrede og glade kunne Nicky og jeg give hinanden en high five, tage vores 'Foam Run Finisher'-klipklappere og finde vores familier.

Glæder mig allerede til næste Fun Run - hvad det end må blive.