mandag den 4. maj 2015

Ny liste..


Jeg skal ikke lyve - det har ikke udelukkende været nemt at flytte tilbage til Danmark. En del af vores hjerter vil altid tilhøre Singapore hvor vi har haft så mange gode/sjove/fantastiske oplevelser. Og ja, jeg ved godt at det kan blive lidt trættende i længden når jeg starter en af mine 20 minutters monologer der ofte starter med "I Singapore.."

Men der er bestemt også mange positive ting ved at være tilbage i Danmark - jeg har lavet en lille liste over nogle af dem.
  • Æggene i Danmark har tykkere skal. Så det er slut med æg der eksploderer når de rammer kogende vand. Eller også har vi bare mindre aggressivt vand i Danmark.
  • Ikke flere kakerlakker i bilen. Ja, i bilen. Ad! Men faktum er at vi har to små børn som gerne ville spise kiks/rosiner/is/frugt når vi var på tur. Det er tilfældigvis superføde for kakerlakker så de var svære at undgå.
  • To biler. Så vi selv kan bestemme hvor vi vil hen og hvornår. Altså når vi ikke afleverer børn, er på arbejde, henter børn, handler ind, laver mad eller putter børn. 
  • Der er forår i luften. Træerne springer ud og der dufter dejligt. Jeg kører gennem Hareskov på vej til arbejde og det har været fantastisk at se træerne blive grønnere dag for dag. Singapore har stort set kun en årstid. At det er sommer er så ikke det værste man kan tænke sig, men foråret i Danmark er nu engang dejligt.
  • Og så skal jeg være ærlig og sige at vi bor et af de dejligste steder jeg kunne tænke mig. Vi har ikke så meget plads, men vi har skønne omgivelse og de bedste naboer man kan tænke sig. Alexander og Saga har meget hurtigt fået skabt en fantastisk kontakt til de andre børn her på gården hvor vi bor. De fleste dage når de ikke engang indenfor efter børnehave/SFO før de har gang i en leg med en af naboernes børn og der skal gang i seriøs overbevisning når det er spisetid og legen skal afbrydes.
  • Og så er der selvfølgelig vores familie og skønne venner som alle har været savnet mens vi var afsted.
  • Og så arbejder jeg igen! Det har jeg manglet.
Så snakker vi ikke om søde Jane som vi mangler til at hjælpe os når det brænder på. Eller skoleuniformerne som altså bare gjorde livet nemmere. Eller den simple garderobe der bestod udelukkende af sommertøj. Eller havudsigten. Eller lejligheden der var dobbelt så stor som vore hus. Eller de helt fantastiske mennesker vi har mødt i Singapore som vi alle savner rigtig meget - I ved hvem I er!

mandag den 13. april 2015

Virkeligheden kalder ..

Så er første arbejdsdag overstået - og jeg er klar til at se dyner. Jeg er helt drænet for energi og kan ikke tage en beslutning om så mit liv afhang af det. Men det har været fedt. Rigtig fedt.

Men virkeligheden er en bitch. Saga har være hjemme med feber (formodede skoldkopper, men det er vist afblæst) så Rasmus tog en for holdet og blev hjemme med hende. Det havde ellers været god stil at tage barns første sygedag på min første arbejdsdag.

Og så kan jeg se frem til en enkelt uge på arbejde inden helvede for alvor bryder løs og Rasmus tager til Korea (igen). Så står jeg alene med fuldtidsjob og to børn der skal afleveres og hentes to forskellige steder - og som, ifølge en meget delt artikel på facebook, ikke bør være afsted i mere end 8 timer. Hvordan er det lige det skal kunne lade sig gøre.

Jeg ved godt at jeg ikke skal brokke mig og at der kun drejer sig om en uge, men der er dæleme svært at hamle op med forventningerne til begrænset institutionstid og samtidig besidde en fuldtidsstilling. Og så bliver det hele lige en smule mere presset af at jeg er så ny i stillingen og ikke har arbejdet i 2 år. Min hjerne skal lige op i omdrejninger.

Men jeg elsker det! Og jeg elsker min nye kjole som jeg købte til min første arbejdsdag. Jaja, jeg ved godt det måske er lidt ekstremt at købe by kjole til sådan en dag, men det var en stor dag for mig. Jeg har glædet mig til at starte arbejde i lang tid. Og det levede fuldt op til forventningerne. Spændende job og virkelig søde kollegaer.

Nu skal vi bare lige finde ud af hvordan familien skal fungere med to børn og to fuldtidsarbejdende forældre - det har vi aldrig prøvet før. Jeg er dog sikker på at vi finder vores egen løsning så det hele hænger sammen og vi alle er glade.




søndag den 11. januar 2015

Varm kakao og en ostemad..

.. og så lige en chokoladeskildpadde. Det er sådan min søndag aften ser ud lige nu.

Jeg har sagt farvel til Rasmus som lige nu burde være i lufthavnen på vej til Korea. Han skal være væk i 2 uger og jeg synes det virker som uendelig lang tid lige nu.

Vi er tilbage i Danmark og bor igen i vores dejlige lille hus i Søsum. Ungerne er ved at blive kørt ind i institution, Rasmus har startet arbejde i Mærsk Drilling i Lyngby og jeg søger job med lys og lygte. Vi prøver at vænne os til det kolde vejr, de mørke morgener og aftener og så er det en evig kamp at få ungerne til at beholde tøjet på. Det lyder måske lidt underligt, men når de er vant til det varme vejr og dermed begrænsede mængder tøj på kroppen så er det lidt svært at overbevise dem om at det er en god ide med bukser, trøje og sokker.

Jeg synes det er lidt svært at være tilbage. Det tager hårdt på mig, men jeg regner med at det er en periode jeg lige skal igennem.

tirsdag den 9. december 2014

Omringet og overvældet

Sushi og Cola indtaget i køkkenet mens tre malaysiske mænd er godt igang med at pakke alle vores ting. De er andendagen for pakningen og jeg undres over hvor mange ting vi har. Satser på at halvdelen af indholdet i hver kasse er indpakningspapir. 


Der er kasser over alt. Det ser helt vildt ud. Det er en underlig oplevelse at få pakket hele sit hjem ned inden det bliver pakket i en container og sejlet halvvejs rundt om jorden. Det er jo ikke første gang, men det er ikke blevet mindre mærkeligt. 

Og så er det altså også specielt at have tre fremmede til at pakke alt. De har rørt ved alle vores ting. 

Jeg har været i lejligheden hele tiden. De virker professionelle nok, men der er bare for grænseoverskridende for mig at lade dem være alene i det der igår morges stadig var vores hjem. Nu ved jeg ikke helt hvad det er...

Jeg må ikke hjælpe, jeg kan ikke gøre noget og det eneste der næsten er tilbage er en klapstol i køkkenet. Så der sidder jeg. Og læser. På min telefon. En erotisk roman. Ikke lige mit valg. Den var gratis. 

lørdag den 15. november 2014

Rigtig mange 'Sidste gang'

Vi har ikke billetterne i hånden endnu, men planen er at vi forlader Singapore 14. December. Og før det sker, så er der en del ting der skal klares. En ting er pakningen, det giver sig selv, men det er også mange andre ting.

Der er ting der skal gøres/prøves/opleves sidste gang eller bare første gang inden vi rejser. 

Vi har været sidste gang i Legoland Malaysia, vi skal se venner en sidste gang, ungerne skal afslutte skolen, Rasmus og jeg har en sidste date (måske to) i Singapore og sådan kan jeg fortsætte i det uendelige. Eller sådan føles det i hvertfald lige for tiden.



Det er en forvirrende tid vi går i møde og vi gør alt hvad vi kan for at holde fast i rutiner og trygge rammer for ungerne. Vi er jo ikke de første der flytter tilbage til Danmark efter en udstationering, folk overlever, men vi skal bare lige navigere os igennem. 

Midt i alle vores 'sidste gang' er der også nogle enkelte 'første gang'. Alexander er i skrivende stund på sin første 'sleep over' hos en sød ven fra klassen og så har han fået sin første rokketand. For pokker hvor går tiden hurtigt!

Og så havde vi også vores sidste husgæst. Min veninde siden før jeg husker, Louise, var på besøg i seks fantastiske dage. Så fik jeg vist lidt af mit Singapore som jeg er ret så forelsket i. Og vi fik besøgt Rasmus arbejde - nok også sidste gang...




fredag den 7. november 2014

Forvirringen er total

Nu har jeg aldrig været god til at finde vej. Jeg er en af dem der går ind i en butik og kan ikke huske hvilken vej jeg skal når jeg går ud igen. Og hvad sker der lige for Lyngby Storcenter?! Jeg kommer aldrig til at finde rundt der! Det er jo een kæmpe stor labyrint!

Nå, men altså det der med at køre bil her i Singapore. Det er et emne der er blevet berørt og beskrevet mange gange før, men nu kommer der lige lidt igen. 


Det er IKKE slemt at lære at køre i venstre side. Det er bare tilvænning, og det går ret hurtigt. Man skal lære at læse trafikken hvilket kan være ret svært når de andre bilister ikke har noget begreb om hvad de laver eller hvor de skal hen, men det er altså noget man lærer.. Måske lærer at leve med..

Men at finde rundt. Det er straks en anden sag. Og et emne helt for sig selv. Det har taget mig mange år at lære det danske motorvejssystem at kende (jaja, jeg er måske ikke den skarpeste kniv i skuffen når det kommer til at finde vej, men jeg erkender det i det mindste). Men her i Singapore er det jo umuligt! Det er som om man skal være med i en eller anden hemmelig klub for at få nøglen til at forstå systemet. Og jeg er tydeligvis ikke inviteret. 

Der er en række 'expressways' som dækker hele øen ret fint. Der er for eksempel Pan Island Expressway (PIE) som går fra øst til vest over hele øen. Det giver mening! Både navn, forkortelse og retning. Flot! Og sådan kan man hakke sig igennem alle motorvejene på øen, men det er jo ikke altid at der lige er tid til det.

De er søde at komme med trafikopdateringer i radioen. Det er jo alt sammen godt nok, hvis det altså gav mening. Men det tager mig alt for lang tid at afkode en simpel besked som f.eks.Roadworks on KJE (towards BKE) before BKE Exit. eller endnu værre: Roadworks on SLE (towards BKE) at TPE(PIE) Exit. (prøv lige at læse beskederne højt for dig selv og hør hvor tåbeligt det lyder!)

Når jeg endelig har afkodet beskeden - og i øvrigt ikke hørt de 15-20 andre trafikmeldinger fordi jeg var travlt optaget af at navigere i trafikken samtidig med at jeg afkodede den første besked - så er jeg kørt lige derhen hvor vejarbejdet er og sidder så i kø. Arhmen altså!

Her kommer lige en liste over vejene så i kan se hvor kryptisk det er:

ECP - East Coast Parkway
AYE Ayer Rajah Expressway
CTE - Central Expressway
PIE - Pan Island Expressway
KPE - Kallang-Paya Lebar Expressway
BKE - Bukit Timah Expressway
SLE - Seletar Expressway
TPE - Tampines Expressway
KJE - Kranji Expressway
MCE - Marina Coastal Expressway

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/80/Expressways_and_Semi-expressways_of_Singapore_2012.png



mandag den 3. november 2014

Forskelligheden fejres

En af de mest fantastiske ting ved at have børn i international skole i Singapore er at de lærer om menneskers mangfoldighed. Vi har lige fejret United Nations Day på Alexander skole og det er virkelig en speciel og fantastisk oplevelse.

Hvor vildt er det lige at der alene i Kindergarten klasserne er repræsentanter fra ca. 40 forskellige lande?!?!

Børnene sang på engelsk og kinesisk og så blev der danset på livet løs. Indisk, kinesisk, amerikansk dans blev det blandt andet til. Alle var iklædt nationaldragt eller tøj der matcher farverne på deres lands flag. Og ungerne var bare så stolte.

Det hele blev afsluttet med Pot Luck Lunch i klasselokalet hvor der også bliver åbnet for nogle kulturelle udfordringer på det kulinariske plan.

Jeg tænker bare - hvis man skulle gøre det samme i en almindelig dansk folkeskole.. Hvor mange nationaliteter mon man så kunne tælle sig frem til? Jaja, jeg ved det godt - en dansk folkeskole er på ingen måde det samme som en international skole. Men alligevel..











Alexander er så aldrig stoppet med at synge den kinesiske sang - den er ved at være lidt irriterende at høre på når man nu ikke kan synge med.